Schweiztur 2009

Igen i år var jeg afsted til Schweiz som en af tre-kløveret.

1. dag Første stop var Leipzig Hbf. Stationen har været under ombygning men er nu næsten færdig. Her var endda et par gamle lokomotiver udstillet. Lidt uden for byen ligger Pausdorf, hvor der er en godsbanegård. Herfra videre til Neuenmarkt-Wirsberg til overnatning.
   
2. dag Vi startede i Marktshorgast, som er toppen af "Schiefe Ebene" - og hvor skubbetoget engang blev koblet af igen. Selve strækningen havde vi ikke det store held med, så vi kørte til museet i Neuenmark. Efter museet kørte vi til Nersingen for et fotostop. Og herefter kørte vi videre til Schweiz, hvor første stop var Sins, hvor vi også over nattede.
   
3. dag Morgenfriske troppede vi op på Rotkreuz station for at filme og fotografere. Og der var også meget spændende at se på. Lidt øst for Rotkreuz fandt vi et godt fotosted, så her blev vi lidt. Næste stop var Immensee, hvor meget af trafikken til og fra Gotthard kører igennem. Næste stop var en gammel bro ved Sisikon; Gumpischbach-Brücke. Sidste stop ingen Feld var - selvfølgelig - Erstfeld.
   
4. dag Lige endnu engang indtil Erstfeld. Herfra købte vi en togbillet til Bellinzona og retur. I Bellinzona er der altid noget at se på. Og på hjemvejen blev der filmet ud ad vinduet.
   
5. dag Igen sydpå, men denne gang i bilen, hvor vi lægger ud med at begsøge Airolo - eller rettere Ticinobrücke lige syd for byen. Herfra kørte vi "langsomt" sydpå med stops forskellige steder, indtil vi havnede i Biascina. Vi kiggede ind på Göschenen på vejen hjem, men der var lidt tomt.
   
6. dag En lille vandretur på Gotthard med udgangspunkt i Gurtnellen og så nordpå blev det til - plus afslutning på Göschenen station.
   
7. dag Igen en vandretur, men denne gang sydpå. Da vi kom til Wassen, gik ogå denne gang helt op til øverste spor, hvor der er en fed udsigt og et rigtigt godt fotosted. På vej tilbage stoppede vi op lige syd for Gurtnellen, hvor der også er et godt fotosted, men denne dag var der meget trafik, så vi blev ængende dér et stykke tid, inden vi gik hjem.
   
8. dag Sidste dag - øv. Nå men vi tog igan sydpå for at besøge den anden strækning til Italien og Luino, hvor en del godstog bliver ledt igennem. Den er dog kun ensporet, så trafikken var begrænset, men området langs Lago Maggiore er et flot område, så der blev lidt tid til at yde udsigten. Med stops undervejs rullede vi tilbage til Giubiasco, som har tre lange perroner og "masser" af spor til at se tog på. Videre på vej hjem sprang vi Bellinzona over og stoppede til gengæld et par gange undervejs andre steder med udemærket resultat.